Også onlinehandlere skal overholde den nye elektroniklov!

Den 24. oktober 2015 trådte den nye lov om elektrisk og elektronisk udstyr (ElektroG) i kraft i Tyskland. Der er tale om den tyske gennemførelse af det europæiske WEEE-direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Waste Electrical and Electronic Equipment). Senest den 24. juli 2016 skal producenter og tilbagetagelsespligtige distributører have etableret tilbagetagelsessteder og have indberettet disse til det tyske miljøministerium (Umweltbundesamt). Den nye elektroniklov er også relevant for onlinehandlere! De vigtigste spørgsmål skal besvares i det følgende.

Hvad er formålet med loven?

Lovgiver ønskede hermed at skabe flere returmuligheder for forbrugerne, så affald af elektrisk og elektronisk udstyr kan bortskaffes bedre.

Hvordan defineres et elektrisk eller elektronisk apparat?

Ifølge § 3 nr. 1 i ElektroG er elektrisk og elektronisk udstyr „apparater, der er beregnet til at fungere ved en vekselspænding på højst 1.000 volt eller en jævnspænding på højst 1.500 volt, og som til deres korrekte brug er afhængige af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter, samt apparater, der tjener til frembringelse, overførsel og måling af elektrisk strøm og elektromagnetiske felter.“ Kort sagt kan man også sige: Alt, der bruger strøm, falder ind under dette. Da der dog er nogle få undtagelser, kan det betale sig ved uklarheder at rådføre sig med Stiftung Elektro-Altgeräte Register (EAR) i Fürth.

For hvem gælder det?

Loven gælder for producenter såvel som for tilbagetagelsespligtige distributører. En distributør er enhver fysisk eller juridisk person eller personsammenslutning, der tilbyder eller stiller elektrisk eller elektronisk udstyr til rådighed på markedet (§ 3 nr. 11 ElektroG). Dette er navnlig handlende (stationære handlende, onlinehandlere, postordrehandlere).

Hvad er afgørende?

Loven er afgørende for producenter og handlende, uanset om det er B2C eller B2B, som sælger elektrisk og elektronisk udstyr inden for Tyskland, forudsat at De som stationær handlende benytter over 400 m² salgsareal til elektronik eller som onlinehandler over 400 m² lager- og forsendelsesareal til elektronik (hyldeareal).

Senest den 24.07.2016 skal de handlende have etableret forudsætninger for gratis tilbagetagelse af gammelt elektronikudstyr inden for en rimelig afstand til deres respektive slutkunder i hele landet og kunne dokumentere dette tilsvarende.

Også handlende kan være producenter!

Ikke kun den, der fremstiller elektrisk eller elektronisk udstyr eller lader det fremstille af tredjeparter og derefter sælger det under eget navn, er producent i lovens forstand. Som producent anses også den handlende, som tilbyder importeret udstyr i Tyskland. Også enhver udenlandsk handlende, der tilbyder udstyr i Tyskland, anses for at være producent af udstyret.

Desuden betragtes handlende, der tilbyder elektrisk eller elektronisk udstyr fra ikke eller ikke korrekt registrerede producenter, som producenter – også selvom dette ikke skete forsætligt.

Enhver handlende anbefales derfor på det kraftigste at sikre sig, at den egentlige producent er korrekt registreret eller har udpeget en bemyndiget repræsentant, som på sin side er blevet registreret.

Hvilke tilbagetagelsespligter skal man være opmærksom på?

Ved salg af et nyt elektrisk eller elektronisk apparat til en kunde skal et gammelt apparat af samme apparattype fra forbrugeren, som i det væsentlige opfylder de samme funktioner som det nye apparat, tages tilbage gratis på afleveringsstedet eller i umiddelbar nærhed heraf (såkaldt 1:1-tilbagetagelse).

Gamle apparater, der i ingen ydre dimension er større end 25 centimeter, skal i husholdningsmæssige mængder tages tilbage gratis enten i detailhandelsbutikken eller i umiddelbar nærhed heraf; tilbagetagelsen må ikke knyttes til køb af et elektrisk eller elektronisk apparat (såkaldt 0:1-tilbagetagelse).

Og endnu en gang: Enhver tilbagetagelse skal ske gratis!

Hvordan kan onlinehandlere opfylde tilbagetagelsespligten?

For onlinehandlere siger loven, at tilbagetagelsen skal sikres gennem egnede returmuligheder inden for en rimelig afstand til den pågældende slutbruger. Spørgsmålet er dog, hvordan den rimelige afstand defineres.

I tilfælde af en 1:1-tilbagetagelse af store apparater kunne dette være et tilbud om afhentning af det gamle apparat ved levering af det nye apparat.

Ved 0:1-tilbagetagelsesordningen skulle gamle apparater (op til 25 cm) returneres for den handlendes regning, f.eks. via en pakkeudbyder.

Det er fastlagt, at tilbagetagelsen ikke må finde sted ved offentligretlige affaldshåndteringsinstansers indsamlingssteder (f.eks. kommunale genbrugspladser). Derfor opfordres netop onlinehandlere til at indgå samarbejder med stationære handlende eller sociale virksomheder. Men det er mere end tvivlsomt, at dette kan ske landsdækkende.

Vigtigt endnu: Tilbagetagne eller bortskaffede gamle apparater skal årligt indberettes til Stiftung EAR.

Er distributører af brugte apparater forpligtet til tilbagetagelse?

Som loven hidtil er blevet vurderet, er distributører af udelukkende brugt elektrisk og elektronisk udstyr ikke forpligtet til tilbagetagelse.

Hvad med dropshipping?

Netop punktet dropshipping er for mange onlinehandlere lige nu et spændende spørgsmål, som endnu ikke endeligt kan besvares entydigt. I tilfælde af dropshipping er det ifølge den aktuelle vurdering forsendelseslageret og det lager- og forsendelsesareal, som den handlende gør brug af, der er afgørende. Da kunden i sidste ende intet mærker til dropshippingen, er onlinehandleren til syvende og sidst også underlagt bestemmelserne, såfremt han overskrider den maksimale lagerkapacitet på 400 m².

Selvom det praktisk kun er svært at forestille sig, hvordan både gennemførelsen og kontrollen skal foregå, skulle en onlinehandler, der benytter dropshipping, i henhold hertil indhente oplysninger hos sin partner om, hvor stort lagerarealet for de produkter, han tilbyder, er. Er det over 400 m², falder også han ind under loven. Men netop dette punkt synes hidtil stadig at befinde sig i en absolut gråzone.

Bemyndiget repræsentant i andre EU-lande

Tyske handlende, som er underlagt den nye elektroniklov og tilbyder deres produkter EU-dækkende, skal med øjeblikkelig virkning udpege en bemyndiget repræsentant pr. målland, hvor der sælges. Dette skal tjene til at sikre gennemførelsen af bestemmelsen. Denne af den handlende udpegede og i mållandet hjemmehørende person er derefter ansvarlig for, at de nationale bortskaffelses- og tilbagetagelsespligter gennemføres. Der findes dog allerede virksomheder, der tilbyder deres tjenester på dette område og stiller en sådan bemyndiget repræsentant til rådighed.

Oplysnings- og henvisningspligter

Falder handlende eller producenter ind under ElektroG, er de ud over tilbagetagelsespligten fremover også underlagt oplysnings- og henvisningspligten. Kunderne skal således informeres på hele tre måder: 1. om de skabte returmuligheder; 2. om betydningen af symbolet for separat indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr (overstreget affaldsspand); 3. om kundens eget ansvar for sletning af personlige data på det gamle apparat.

Nyt er også pligten for producenter, der selv sælger deres produkter online, til at angive WEEE-nummeret, som Stiftung EAR tildeler, på internettet (f.eks. i kolofonen). Distributører uden eget WEEE-nummer skal ikke angive noget, heller ikke deres leverandørs/producents nummer.

Overtrædelse af elektronikloven

Principielt gælder for alle handlende, der er berørt af den nye elektroniklov, at de bør gennemføre bestemmelserne hurtigst muligt. For overtrædelser af loven kan medføre et driftsforbud, men også, idømt som en forseelse, bøder på op til 100.000 euro.

Spørgsmål over spørgsmål

Siden offentliggørelsen af loven i oktober 2015 snubler handlende over til dels svævende eller ikke klart definerede passager i loven. Hvordan defineres f.eks. forsendelses- og lagerarealet præcist? Ifølge det tyske forbundsministerium for miljø, naturbeskyttelse, byggeri og reaktorsikkerhed (BMUB) skal horisontale og vertikale lagerarealer medregnes. Dette ville betyde, at der ud over selve hyldearealet også skulle medregnes varer, der er lagret på gulvet. Om det dog forholder sig sådan, må domstolene nok først afgøre. Eller også kontrollen gennem myndigheder eller konkurrenter. Hvordan denne skal foregå, er fuldstændig åbent.

Og hvorfor egentlig alt dette?

Også selvom en mobiltelefon har udtjent sit formål, et fjernsyn er blevet ubrugeligt, en computer ikke længere lever op til de nyeste standarder eller en vaskemaskine ikke længere virker – alt gammelt elektrisk og elektronisk udstyr har også efter sin „levetid“ en værdi. For mange af de råstoffer, der er indbygget i dem, kan genbruges igen, forudsat at man har mulighed for at genanvende disse. Mange forbrugere bortskaffer dog stadig, netop små elektriske apparater, simpelthen i husholdningsaffaldet.

Lovgiver har derfor besluttet sig for disse nye returordninger for at skabe en yderligere bortskaffelsesmulighed for kunderne og dermed gøre forbrugerne opmærksomme på ikke at smide gamle apparater i skraldet.

Netop på baggrund af, at aktuelle videnskabelige vurderinger går ud fra, at råstofferne til fremstilling af elektroniske apparater vil være opbrugt om cirka 200 år, kan dette initiativ forstås.

Men først og fremmest virker ElektroG for de berørte handlende ikke kun ved første øjekast som et nyt bureaukratisk monster.

En lille lysglimt til sidst

Den, der føler sig let bedøvet og overvældet efter alle disse regler, kan desuden også lade sig rådgive af diverse forbund om emnet. Således har f.eks. Händlerbund udarbejdet et informationsblad om emnet. Eller også henvender man sig til fagvirksomheder, der er specialiserede i denne problematik. Også forbundet for tilbagetagelse og genanvendelse af elektrisk og elektronisk affald (VERE e.V.) eller Stiftung EAR kan rådgive herom.