KI_TAGE Halle 2026: Hvad tjener vi penge på om fem år?

Den 5. november var vi til KI_TAGE i MMZ i Halle (Saale), altså en konference lige foran vores egen dør. Otte foredrag stod på programmet, og Michael Carl og Mathias Harrassowitz fra Carls Zukunft førte os gennem dagen. Det handlede knap nok om nye værktøjer. Næsten alle talte om indførelsen i virksomheden og om, hvad der i sidste ende kan betale sig. Så lad os komme i gang, her er vores vurdering.

Hvem stod på scenen

Keynoten blev holdt af Wolf Brüning, der har arbejdet hos OTTO i 15 år og leder UX-designet der. Han talte om demokratiseringen af softwareudviklingen og var dagens erklærede optimist. Stefan Groschupf var koblet på via video fra San Francisco. Den fødte Halle-borger har grundlagt Datameer og leder i dag Centrum AI. For byen talte overborgmester Dr. Alexander Vogt. Jacqueline Köppen og Yannick Büchle kom fra Hypoport hub SE, Dr. Stefan Hennig fra ACP og Eric Tessenow fra Kieback & Peter. Johannes Kanthak og Andreas Kerndt fortalte om deres kundeprojekter.

Mest tog vi med os fra Hypoport og fra Johannes Kanthak.

Hypoport: 2.200 medarbejdere og alle kurser udsolgt

Jacqueline Köppen og Yannick Büchle har hos Hypoport i to et halvt år stået for indførelsen af AI. Det begyndte i maj 2024. Dengang brugte medarbejderne ChatGPT i arbejdet, hvilket ikke var foreneligt med databeskyttelsen, og IT-afdelingen opsatte med HypGPT sit eget system. I mellemtiden findes der licenser til ChatGPT Enterprise, Claude og Microsoft Copilot. Kurserne dertil var hver gang udsolgt.

AI bliver alligevel brugt mindre i virksomheden end forventet. Köppen og Büchle nævnte to grunde. Den, der er oplært, kommer tilbage til et team, hvor de andre ikke er det. Og lederne har ved en 60-timers uge ikke tid til at tage sig af det, netop på de områder, hvor AI ville give mest. Også AI-championerne i datterselskaberne ændrede ikke meget på det. De skulle „gøre noget med AI“ og tage alle med, ved siden af deres egentlige arbejde.

Hypoport tager derfor nu fat ved ledelsen. Den vælger et af fire trin: understøtte opgaver, gentænke arbejdsgange, overlade standardtilfælde til AI eller gentænke forretningen. Forinden havde ledelsen i to måneder hver uge arbejdet på et AI-målbillede, der til sidst primært bestod af tekst. Lederne udfylder for deres område et canvas med otte felter og præsenterer det hver anden til fjerde uge i gruppen. Et af felterne spørger til effekten på resultatet. „Det ved jeg ikke“ lader de to gælde som svar der.

Programmet hedder SPARK. Ved siden af kører i virksomheden en „AI November“ med 25 korte foredrag fra kolleger, alle remote.

Vi kunne godt lide, at to personer her efter to et halvt år fortalte, hvad der ikke havde fungeret. Det sker sjældent på konferencer.

Johannes Kanthak og de fire slags arbejde

Kanthak inddeler arbejde i viden, dømmekraft, relation og håndarbejde. Under viden hører hos ham alt, der efter kendte regler gøres igen og igen, altså tilbud, research eller bilagsregistrering. Det klarer fremover AI-agenter, og der kan man så ikke længere tjene penge på det. Tilbage bliver viden, som ikke står nogen steder på internettet. Dømmekraft vinder i værdi, fordi nogen skal stå til ansvar for beslutningen, og håndarbejde på skiftende byggepladser bliver alligevel.

Han havde to eksempler med. En håndværksvirksomhed lader kundens hus opmåle af en drone. Håndværkeren taler imens med kunden og taster dennes ønsker ind. Kunden får til PDF'en en hjemmeside med en 3D-model af det eksisterende og det planlagte, hvor hver bygningsdel kan klikkes på og har en pris.

Det andet eksempel var en arkitektvirksomhed, der bruger to til fem uger på et koncept. Virksomheden har anonymiseret data fra gamle projekter og lagt dem i en database, en AI-agent genererer de første skitser ud fra dem. Adgangen til denne database sælger den via licens til andre arkitektvirksomheder, teknisk kører det via en MCP-server.

Om handlen sagde Kanthak, at standardsegmentet skrumper, og at kun premium og economy vokser. Han nævnte Galeria med de gentagne konkurser. Mod onlinehandlen og mod AI-agenter, der køber ind for kunderne, har et sortiment uden unikke salgsargumenter ingen chance. Den fremsatte udtalelse rammer efter vores opfattelse plet, og den dürfte berøre mange onlineshops.

I forbifarten nævnte han, hvad han selv arbejder med. Det er Codex og Claude Code, med fire licenser à 200 euro.

Cykelhandleren og forsendelsesbekræftelsen

Andreas Kerndt demonstrerede en stemmeassistent med opdigtede data fra en cykelhandler. En kunde ringer og spørger, hvor hans pakke bliver af. Han oplyser ordrenummer og postnummer og får at vide, at hjelmen er undervejs, og at baglygten følger om tre hverdage. Linket til forsendelsessporing kommer via SMS. Meget vigtigt: En sådan assistent skal i telefonen give sig til kende som en maskine, det gjorde Kerndt særskilt opmærksom på.

Sin fremgangsmåde kalder han AOA, som står for analysere, optimere, automatisere. Før hvert projekt lader han tælle i ti arbejdsdage, hvad folk bruger deres tid på. Til optimeringen havde han et eksempel fra onlinehandlen. Når forsendelsesbekræftelsen er klarere formuleret, ringer der næsten ingen længere angående pakken, og så er stemmeassistenten ikke nødvendig til dette spørgsmål.

I samme retning gik et eksempel fra Dr. Stefan Hennig fra ACP. En logistikvirksomhed ville lade en AI klare aftaleaftalen for møbelleverancer og konstaterede derved, at telefonsamtalerne næsten intet kostede den. Dyr var varen, der stod på lageret uden aftale. Løsningen bestod til sidst i at ringe om aftenen, når modtagerne er hjemme.

Kerndt fortalte også om en medarbejder hos en kunde, der ikke mente meget om AI. Manden byggede så en lille administrationsapplikation til sin forening og har siden gjort reklame for det i virksomheden.

Hvem har egentlig tjekket det?

Eric Tessenow er ansvarlig for informationssikkerheden hos Kieback & Peter. Han bad salen om håndsoprækning to gange. Først ville han vide, hvem der senest havde oprettet et bindende dokument som en kontrakt eller en retningslinje med AI, og mange hænder gik i vejret. Ved det andet spørgsmål, hvem der derefter havde tjekket dokumentet, var der tydeligt færre.

Tessenow behandler en AI som en ny medarbejder, der bliver sat ind i tingene og først lidt efter lidt får adgang til dokumenter. To af hans erfaringer er blevet hængende hos os. Hans AI havde på et tidspunkt anset uoffentliggjorte udkast for at være levet praksis i virksomheden, og siden skiller han strengt mellem den aktuelle tilstand og alt, der blot bliver afprøvet. Og en AI, der tjekker sit eget resultat, finder som forventet lidt. Tjekket kører derfor hos ham adskilt fra oprettelsen.

Og byen Halle?

Overborgmester Dr. Alexander Vogt holdt sig til det, der i forvaltningen først må komme. Den elektroniske sag med dokumenthåndtering skal indføres fra 2027. AI ser han dér, hvor indkomne opgaver og formularer automatisk sorteres og videreledes til det rette sted. At digitalisering for kommunerne anses for en frivillig ydelse og derfor ikke bliver finansieret, sagde han ret tydeligt.

Vores anbefaling til vores kunder:

Fra foredragene tog vi meget med os. Til vores kunder ville vi blandt andet give disse to enkle praksisråd med:

• Tæl med i ti arbejdsdage, hvilke spørgsmål der kommer ind i jeres kundeservice. Formentlig står leveringsstatus og returneringer højt oppe. En del af det kan sandsynligvis klares med en klarere forsendelsesbekræftelse, det kræver ingen AI.

• Afklar desuden, hvem der hos jer tjekker, hvad en AI har skrevet. Det gælder for tilbud lige så vel som for produkttekster.